header33

Toldprocedure for importgods

Gods med T1 status der ankommer på fly (fra 3. land samt via andre EU lande):
Manifestsystemet danner automatisk en MIG på alle de forsendelser der ankommer med fly. MIG-nummer fremgår af NOA, som vi sender på e-mail om godsets ankomst.

For at få indsat FA på toldreferencenummeret/MIO skal du sende en mail til ccb@bll.dk med emnet FA xxx-xxxxxxxx (AWB nr.). I brødteksten skal du skrive samtlige toldreferencenumre med colli antal foran. 

Vigtigt også at påføre MIG nummeret fra NOA som skal berigtiges og dermed annulleres på baggrund af FUE/MIO.

 

Gods som ankommer på truck:
Hvis vi på ankomstdagen modtager en mail med referencenummeret på en given forsendelse, indsætter vi FA hurtigst muligt. Hvis vi derimod ikke modtager en mail med referencenummeret på ankomstdagen, laver vi en MIG, som bruges ved fortoldning.

I de tilfælde, hvor vi laver en MIG ved ankomsten til BLL, fremgår MIG-nummer på den NOA, som vi sender på e-mail om godsets ankomst. I de tilfælde, hvor vi først efterfølgende laver en MIG, sender vi en ny NOA, hvor MIG-nummer fremgår.

For at få indsat FA på toldreferencenummeret/MIO skal du sende en mail til ccb@bll.dk med emnet FA xxx-xxxxxxxx (AWB nr.). I brødteksten skal du skrive samtlige toldreferencenumre med colli antal foran.

Eksempel på FA anmodning:

 

FA anmodning

Når vi har sat FA ind, og du har sikret dig, at alt står i korrekt status (40, frigivet), skal du sende en frigivelsesmail til ccb@bll.dk.

I frigivelsesmailen skal du slette FA i emnefeltet og tilføje 40 efter toldreferencenummer.

Eksempel på frigivelsesmail:

 

FA - 2

Som speditør er det dit ansvar, at toldreferencenummer eller MIO er korrekt og i status 40 (frigivet) på udleveringstidspunktet.

Hvis du taster forkerte oplysninger, risikerer du at betale for eventuelle toldpåkrav.

Selvom forsendelsen ikke kræver fortoldning ifølge Skat, skal du stadig sende en frigivelsesmail, hvor du følger retningslinjerne ovenfor. Det gælder eksempelvis sendinger med Carnet, Certifikatvarer mfl. Du skal blot erstatte toldreferencenummeret med Carnet eller lignende.

Har du spørgsmål til proceduren, er du meget velkommen til at kontakte:


Vagthavende kontorleder
Cargo Center Billund
tlf. 7650 5151