header22

Lasteprincipper / Security

Lasteprincipper

  1. Godset på bilerne skal være læsset, så de enkelte forsendelser er samlet, og vi let kan identificere dem.
  2. Hvis du indleverer flere forsendelser på samme EUR-palle, skal vi kunne identificere forsendelserne separat. Det er chaufførens ansvar at sikre, at godset er sorteret på AWB-niveau.
  3. Hvis du leverer på samlebiler, skal godset fra hver enkelt speditionsvirksomhed være samlet, så vi kan identificere godset for hver speditionsvirksomhed.
  4. Du skal pakke godset på EUR-paller, så vi kan aflæse AWB-nr. fra samme side.

Security
Adgang til terminalen/AIRSIDE er ikke tilladt uden gyldigt og synligt ID-kort. Gæster skal være under opsyn af en medarbejder fra CCB. Hvis du ønsker at få adgang som gæst, skal du henvende dig til vagthavende i Document Handling.

Security for indlevering af gods
Vi betragter transport af gods fra en kendt kunde som sikkerhedsbeskyttet, hvis transporten er udført efter nedenstående regler:

  • Godset er fragtet med kundens egne eller leasede køretøjer og egne chauffører.
  • Godset er fragtet med fragtagentens egne eller leasede køretøjer og egne chauffører.
  • Godset er fragtet med luftfartsselskabets eller dets fragthandlingsselskabs egne eller leasede køretøjer og egne chauffører.
  • Alternativt er godset fragtet med transportører med sikkerhedsgodkendelse fra SLV.

Chaufføren skal kunne identificere sig og fremvise en sikkerhedsgodkendelse. Firmanavnet på sikkerhedsgodkendelsen skal matche firmanavnet på bilen. Hvis chaufføren ikke kan fremvise en sikkerhedsgodkendelse og en kopi af aftalen mellem fragtagent og afsender, foretager vi et eftersyn af forsendelserne. Speditionsvirksomheden betaler omkostningerne.

Gods fra kendte og ukendte kunder
Hvis vi modtager gods, der ikke er adskilt mellem ukendte kunder (Non-KC) og kendte kunder (KC), foretager vi et eftersyn af forsendelserne. Speditionsvirksomheden betaler omkostningerne.

Det er vigtigt, at speditionsvirksomheden sørger for et overdragelsesmanifest for:
1. sikker gods (KC/SPX)
2. usikker gods

Se vores vogn- og overdragelsesmanifester hér

Speditionsvirksomheden skal angive én af på følgende securitynoter på M-AWB forsendelser:
1. Known (KC)
2. Unknown Consignor

Vi har ikke et kartotek over kendte kunder.
Læs mere på www.trafikstyrelsen.dk