header33

Outsourcing/lagerhåndtering

Outsourcing tilbyder fleksible og omkostningseffektive lagerløsninger på forsendelser med afgang fra Billund Lufthavn. Vi er en ren landsideservice og sørger for alt, hvad der skal ske før og efter overdragelsen til og fra airline. I 2016 ekspederede vi i alt 22.000 tons luftfragt.

Vi er til for kunderne
Vi sammensætter vores produkter efter dine ønsker og behov. Gennem dialog finder vi den løsning, der passer dig bedst.

Mere end lagerhåndtering
Vi håndterer også farligt gods. Alle vores medarbejdere i Outsourcing har viden om farligt gods (DGR – awareness). Det og vores samarbejde med Dangerous Goods Management (DGM) sikrer dig en professionel håndtering.
Har du brug for at få pakket dit gods korrekt ind efter alle kunstens regler, tilbyder vi også crating af gods til en konkurrencedygtig pris.

Dokumentation er alfa og omega
Vi lykkes bedst, hvis alle regler omkring dokumentation og forretningsgange er overholdt. Det er vigtigt, at du udfylder blanketter korrekt. Du finder blanketter til udfyldelse af EAN (eksport action note) og IAN (import action note) her på siden, og du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Outsourcing tlf. 7650 5175 – Mail: fou@bll.dk