|
Vogn- og overdragelsesmanifest
Forsendelser der leveres til transport skal indleveres på vogn- og overdragelsesmanifest, så det er muligt at identificere forsendelsen og kvittere for modtagelsen.
Vogn- og overdragelsesmanifestet fremsendes på mail til Cargo Center Billund ved afgang fra opsamlingsområdet for hurtig ekspedition ved ankomst. mail: ccb@bll.dk
Vogn- og overdragelsesmanifest skal indeholde oplysninger om, hvilken speditør godset kommer fra, (M)AWB nr. på sendingen, antal cll, vægt og evt. bemærkninger, som f.eks. splitindlevering.
2 nye overdragelsesmanifester:
I henhold til reglerne i den Nationale Sikkerhedsplan fra Trafikstyrelsen så skal der være en klar adskillelse af KC og Non-KC gods.
Vi arbejder derfor med 2 x overdragelsesmanifester.
1: Overdragelsesmanifest for KC gods.
2: Overdragelsesmanifest for Non KC gods (gods der skal gennem securitykontrol)
Overholder godset samtlige sikkerhedskrav (KC / SPX) indleveres de på KC-Overdragelsemanifest
Overholder godset ikke samtlige sikkerhedskrav / skal gennemgå securitykontrol i Cargo Center Billund,
skal godset overdrages på et Non-KC overdragelsesmanifest således godset let kan udtages til securitykontrol.
Adskillelsen mellem disse to overdragelsesmanifester skal være korrekt – blandes KC og Non KC gods på bilen skal al gods på bilen igennem securitykontrol.
Da vogn- og overdragelsesmanifestet udgør speditørens eneste kvittering for levering af gods, er det særdeles vigtigt, at dette manifest har den korrekte form og er udfyldt korrekt.
Nye Security regler for indlevering af gods til Lufthavne
I henhold til reglerne i den Nationale Sikkerhedsplan:
Chaufføren som indleverer gods til transport i en lufthavn, skal hver gang kunne fremvise Security tilladelse, samt identificere sig.
I den forbindelse har handlingselskaberne i Danmark udarbejdet et standard vognmanifest, som vil kunne bruges både i København og Billund. - Handlingselskaberne anbefaler, at dette manifest bruges til indlevering. Alternative vognmanifester skal indeholde de samme oplysninger.
Hvis du er i tvivl, er du meget velkommen til at kontakte dit handlingselskab.
De nye vognmanifester finder du under menuen ”blanketter”
Se eksempel og vejledning til udfyldelse af det nye vognmanifest hér
Du kan hente vognmanifesterne til udprintning og samtidigt sende dem, ved at klikke hér for (KC manifest) eller hér for (UKC manifest)
Bemærk venligst! Ved indlevering af gods skal henvendelse altid ske i terminalekspeditionen „Cargo check-in/out" (se Åbningstider for ind- & udlevering af gods)
|